Per Worm

”Jeg spiller for meget musik til at være stand-upper, og snakker for meget til at være musiker.”

Artist info

Per Worm kan bookes til soloshows i hele 2017

Facebook

Youtube

 

Per Worm er opvokset i den traditionelle hippiefamilie med en keramiker-arbejdende alenemor på et nedbrudt landbrug i Hirtshals. Han droppede ud af gymnasiet i en tidlig alder for at gå direkte over til VUC. Hvorfor? – Fordi han vil have sin S.U. og gode nok karakterer til at komme ind på det klassiske konservatorium. Det gik som det gik. Per fik sin million-uddannelse som klassisk guitarist for at blive sangskriver

Med numre som “Det For Sygt”, “Puff Den Magiske Drage 2”, “Grungetrash”, “Roskilde ’96” og “Reklamemand” spidder Per Worm både samfundet og alle vores små særheder.

Anekdoter og skarpe iagttagelser leveres med en timing og præcision, og ikke mindst en underspillet nordjysk humor, så tårerne triller ned af kinderne på publikum.

I 2011 udkom debutalbummet ”Opsang” og Worm vandt samme år Zulu Comedy Slam.

Han har siden samarbejdet med et hav af storytellers og oplægsholdere og turneret med bla. Allan Olsen og Pretzmann / Tolsgaard.

En aften med Per Worm er mere opsang end popsang, og kombinationen af de gode grin og den bagvedliggende alvor i budskaberne gør, at man virkelig får noget med sig hjem.

Som en anden stor nordjysk humorist og samfundsrevser Niels Hausgaard skriver:

Ordet kunstner kan ikke bruges mere. Det er misbrugt langt ud over kvalmegrænsen og bør afskaffes. Jeg mener reelt kun der findes ganske få slags af dem i verden. Per Worm kan godt vise sige at være en af dem. ”